Nyheder3. september 2021

Afghansk baby evakueret - men dør kort tid efter landing

Da flyveren landede, stod et hold ambulancereddere klar. Men hun kunne ikke reddes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega781622_005.jpg
 Arkivfoto: MEGA

Det lykkedes at evakuere en blot ni måneder gammel baby fra Afghanistan til USA, men hun mistede livet kort tid efter, at flyet var landet.

Den lille piges død bliver dermed den første evakuerede afghaner, som dør på amerikansk jord.

Det fortæller Chris Mitchell, en talsperson for USA's forsvarsministerium torsdag, skriver blandt andet CNN og CBS News.

Sammen med adskillige andre evakuerede afghanere, var babyen sammen med sin far fløjet fra Tyskland til Philadelphia på et amerikansk militærfly, da der på et tidspunkt opstår en "medicinsk nødsituation".

For at forsøge at redde pigen, der var blevet bevidstløs, blev hun og hendes far mødt af et hold ambulancereddere, da flyet landet 9.15 amerikansk tid.

Men hendes liv stod ikke til at redde. Kort tid efter blev hun erklæret død på børnehospitalet i Philadelphia.

Det er endnu uklart, hvad spædbarnet døde af, og dødsfaldet bliver nu efterforsket.

Sponsoreret indhold