Nyheder31. januar 2014

Ærlig Medina: Kæmper med ensomhed

Den sky sangerinde har svært ved at stole på folk
Af af
Medina
Medina
 Foto: Mikael Rieck




Hun har intet mindre end 200.000 følger på Instagram. Hun er omgivet af enten fans eller crew-folk stort set hele tide. Alligevel føler Medina sig ofte alene og ensom.

Det afslører hun overfor journalisten Rune Skyum-Nielsen, der har fulgt den feterede stjerne i november og december sidste år og som efterfølgende har skrevet en længere artikel, en såkaldt single, kaldet 'Medina har slået sig'.

- Medina har altid kæmpet med ensomheden. Hun føler sig ikke tryg med særlig mange mennesker. "Jeg kan jo tit få pres og bare slet ikke holde ud at være sammen med andre folk," som hun udtrykte det i dagbogen 'Tæt på', der blev indtalt til en diktafon i 2010", skriver Rune Skyum-Nielsen således i sin single om sangerinden.

Medina: Brød sammen og blev indlagt
Journalisten beskriver Medina som en sky pige, der kan være svært at komme ind på livet af, og tilføjer, at det oftest er i hendes tekster, at man for alvor kommer ind under huden på den 31-årige sangfugl:

- Mens jeg bliver mere forvirret på mennesket, produktet og kunstneren Medina ved at læse interviews med hende, bringer hendes sangtekster mig tættere på en forståelse af hende og den fortid, hun stadig kæmper med af og til, skriver Rune Skyum-Nielsen.

Sponsoreret indhold