Advarer mod puttefester: Det er voldsomt

Forældre til gymnasieelever bør tage en grundig snak med deres barn, før de lader teenageren tage til en puttefest.

Den unge kan nemlig møde både gruppepres og krænkelser til de åbne fester, der som oftest mangler opsyn.

Det mener foreningen Danske Gymnasier, som repræsenterer skoler, der udbyder STX og HF.

– Vi oplever, at der særligt hos nye gymnasieelever kan være nogle store forventninger til, hvor meget de skal drikke, og hvor meget de andre drikker, siger foreningens formand, Henrik Nevers.

– Der kan opstå nogle farlige situationer og også krænkelser, hvor det kan være svært at få hjælp. Derfor opfordrer vi forældre til at komme på banen og snakke med deres børn om, hvordan man skal agere.

De såkaldte puttefester finder sted, når et nyt skoleår begynder. Det foregår tit i parker, hvor den måske mest kendte er festen i Dyrehaven i Nordsjælland. Her deltager tusindvis af unge.

Modsat festivaler og fester på skolen, er der som oftest ikke noget opsyn med de unge.

Det øger risikoen for, at tingene løber løbsk, siger Henrik Nevers, der til daglig er rektor på Roskilde Gymnasium.

Han så egentlig helst, at de unge helt droppede puttefesterne.

SPØRGSMÅL: Hvorfor skal gymnasierne blande sig i arrangementer, der foregår uden for skolen?

– Vi blander os, fordi vi gerne vil have, at de unge mennesker får en så god skolestart som muligt. Det er meget tidligt, at man allerede i sine første skoledage bliver hevet ind i en stærk og for nogle voldsom alkoholkultur.

– Vores erfaring er, at de unge efter bare et par måneder på gymnasiet er bedre klædt på til at være i den her alkoholkultur, siger Henrik Nevers.

Derfor laver mange gymnasier alkoholfrie begivenheder i den første tid.

Det er også anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, som har opfordret til, at arrangementer på ungdomsuddannelser er uden alkohol i de første to måneder efter sommerferien.

At puttefesterne trods advarsler fortsætter år efter år er ikke et udtryk for, at skolernes egne arrangementer er for dårlige, mener Henrik Nevers.

– Vi har arbejdet meget med alkoholpolitik på gymnasierne og prøver at lave nogle alternativer. Jeg synes faktisk, at man i de sidste fire eller fem år kan se, at vi har rykket de unge.

– Men vi er oppe mod en alkoholkultur, som er meget stærk. Det er svært. Derfor har vi også brug for forældrenes hjælp.