Nyheder16. december 2021

Advarer mod låge 16 i julekalender: Kvælningsfare

Sikkerhedsstyrelsen advarer nu mod låge nummer 16 i julekalenderen "Fidget toy advent calendar". Den indeholder et legetøj, der kan udgøre en kvælningsrisiko for selv større børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-16_kl._13.12.52.png
 (Foto: Sikkerhedsstyrelsen)

Sikkerhedsstyrelsen advarer nu alle ejere af en særlig julekalender om at være særdeles opmærksomme på dagens låge nummer 16.

Lågen indeholder nemlig noget legetøj, der kan udgøre en kvælningsrisiko for selv større børn.

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om låge nummer 16 i julekalenderen "Fidget toy advent calendar".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-16_kl._13.12.52.png
 (Foto: Sikkerhedsstyrelsen)

Det er låge nummer 16 i denne kalender, som Sikkerhedsstyrelsen advarer mod. Foto: Sikkerhedsstyrelsen

"Den runde beholder kan være svær for børn at åbne, hvilket kan betyde at børnene tager tænderne til hjælp, for at få legetøjet ud. Beholderen kan herefter dele sig i to i munden på barnet, og i værste fald blokere luftvejene", udtaler Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen skriver videre:

"Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, forbrugere der har købt produktet fjerner beholderen fra dit barn, og er særligt opmærksomme på andet indhold i kalenderen af samme karakter som nævnte beholder."

Sponsoreret indhold