Nyheder16. april 2024

Advarer københavnere: Luk døre og vinduer

Røgen fra Børsen bevæger sig ind over indre København, og beboere rådes til at lukke døre og vinduer

Historisk: Det er en katastrofe

LÆS OGSÅ: Så dyr bliver genopbygningen af Børsen

Røgen fra branden i Børsen har kunnet lugtes midt i København meget af dagen. Nu, hvor branden er under kontrol og efterslukkes, bevæger røgen sig ind over Indre By, og beboere i visse dele af området rådes til at lukke døre og vinduer.

Det skriver DR.

Frank Trier Mikkelsen fra beredskabet fortæller, at det er vindretningens skifte, der gør, at røgen nu bevæger sig på en måde, der kan påvirke borgere, der bor i nærheden af Børsen – helt specifikt ved Børsen op mod Kongens Nytorv og Nørre Voldgade.

– Sammen med politiet sender vi nu en meddelelse ud om, at hvis man bor i den del af byen, skal man lukke for døre og vinduer og ventilation, siger han til DR.

Sponsoreret indhold