Nyheder11. august 2018

Adam Duvå Hall skal svinge hofterne i “Vild med dans”

TV- og radiovært Adam Duvå Hall kridter til efteråret danseskoene, når han medvirker i ”Vild med dans”
https://imgix.seoghoer.dk/files/pics/seoghoer-dot-dk/648/11828/original-131175-adam-duvaa-tl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

TV- og radiovært Adam Duvå Hall kan godt begynde at øve sig på jive, cha-cha-scha og vals.

Den 43-årige vært er således en del af ”Vild med dans”-holdet, når det løber over skærmen til efteråret.

Det skriver TV 2.

- Selvfølgelig vil jeg have det sjovt, men jeg er ret ydmyg overfor, at jeg skal til at lære noget nu, og det glæder jeg mig helt vildt til, siger Adam Duvå Hall, der også håber, at de mange timer i træningslokalet og på dansegulvet fredag aften kan forbedre kondien en smule:

- De påstår, at man kommer i god form, og det falder på et tørt sted, tror jeg efter sådan en god sommer, fortæller han til TV 2.

Foruden Adam Duvå Hall er det også blevet afsløret, at Molly Egelind, Signe Lindkvist, Bagedyst-Rosa, Emil Thorup og Emmelie de Forest medvirker i 15. sæson af ”Vild med dans”.

Christiane Schaumburg-Müller har afløst Claus Elming som vært og sammen med Sarah Grünewald står hun i spidsen for "Vild med dans", som får premiere til efteråret.

Sponsoreret indhold