ABORT

Reaktionerne har været chok og vantro. Fordømmelsen er ganske massiv, der tales om "drab"«, og der lægges nu pres på de spanske myndigheder for, at de skal skride ind over for klinikken i Barcelona.Ja, det er drab at slå et ufødt barn på 34 uger ihjel. Også jeg er forfærdet.Men opstandelsen giver samtidig anledning til eftertanke. For man kunne jo spørge: Hvorfor er det egentlig mere forkert at dræbe et otte måneder gammelt foster end at fjerne et foster på tre måneder?Som bekendt er det i Danmark lovligt bevidst at abortere (dræbe, om man vil) fostre op til 12 uger. Et sådant foster er langt mere end bare nogle celler - det er et lille individ, der kan sutte på sine små fingre og gøre grimasser inde i mors mave. Det er dette gryende liv, man her i landet kan få fjernet med myndighedernes accept.Jeg argumenterer ikke mod retten til fri abort, som der bestemt kan være mange gode, sociale grunde til at fastholde. Jeg gør bare forsigtigt opmærksom på, at hvis den spanske fødselslæge er skyldig i mord, så er de danske læger det vel sådan set også. Deres ofre er blot nogle uger yngre. Men resultatet er og bliver det samme: Et foster, der aldrig fik en chance for et liv blandt os andre.Så er der dem, som siger, at der er en stor etisk forskel mellem tidlig og sen abort. De argumenterer med, at et foster i 34. uge er fuldt levedygtigt, hvad der ikke er tilfældet i 12. uge. Det er rigtigt, men det er samtidig en skæv sondring. For kernen er jo, at det lille foster på 12 uger kunne have overlevet og udviklet sig til et sundt barn, hvis bare det havde fået lov at ligge nogle uger mere i mors mave.Under alle omstændigheder: Diskussionen er vigtig. Og den handler om langt mere end en skrupelløs spansk læge. Den handler også om vores egen skalten og valten med liv og død. Og det er vi nødt til at se i øjnene.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close