Nyheder21. april 2023

Aarstiderne tilbagekalder babymåltider: -Sundhedsmæssigt uacceptabelt

Hvis du har babymåltider fra Aarstiderne liggende, er det en god idé at læse med her

Aarstiderne tilbagekalder to varianter af babymåltider i pose på grund af tilstedeværelsen af for højt indhold af furan.

Det skriver Aarstiderne i en pressemeddelelse.

Furan er et giftigt, kemisk stof, som af DTU er vurderet som sundhedsmæssigt uacceptabelt, derfor tilbagekaldes de to produkter.

Der er tale om produkter fra mærket Alex & Pihl henholdsvist med navnene "Middelhavsmåltid" og "Sødkartoffel måltid" med bedst før datoerne 20.07.2023 og 18.06.2023.

- Babymåltider, der er omfattet af tilbagekaldelsen, skal kasseres, og Aarstiderne krediterer det beløb, der er betalt for babymåltiderne.

- Aarstiderne beklager situationen og er i dialog med leverandøren, så man sikrer sig, at dette ikke sker igen, skriver selskabet.

De er solgt på Aarstiderne.com og i Aarstidernes gårdbutik i Humlebæk.

Sponsoreret indhold