Nyheder20. juli 2017

"Årgang 0"-Rachel er tilbage i Danmark

Rachel fra "Årgang 0" vendte torsdag retur til Danmark efter 12 måneder i Argentina
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rachel_og_hendes_foraeldre.jpg
 Foto: TV 2

I august 2016 hoppede Rachel Ellebye, kendt fra "Årgang 0", på en flyver mod destinationen Sydamerika. Den unge dame fra Aabenraa skulle de kommende 12 måneder gå i skole i Argentina og bo hos en fremmed familie.

Hendes første indtryk af landet lød sådan her:

- Jeg ankom, sammen med 21 andre udvekslingsstudenter fra Danmark og Færøerne, til Buenos Aires Ezeiza lufthavn fredag d. 19/8, hvor vi blev modtaget af frivillige fra AFS, og blev samlet med andre udvekslingsstudenter, inden vi blev sendt videre til vores endelige destination. Jeg ventede i maaaaaaange timer (omkring 9 timer) før end at jeg kom med bussen til Formosa i det nordlige Argentina,

Og nu er eventyret langt borte fra Danmark allerede et overstået kapitel. Torsdag eftermiddag landede teenageren nemlig i Københavns lufthavn, hvilket storebror David dokumenterede på Instagram, hvor han har uploadet et foto af mor og datter.

Rachel har i løbet af sit ophold skrevet flittigt på sin blog. Og det er tydeligvis med blandede følelser, at hun nu har forladt Argentina.

- I dag, den 19. juni, er der officielt kun en måned tilbage af mit år her i Argentina. Sidste måned har været endnu en uforglemmelig måned, som jeg gerne vil fortælle lidt om.....
I begyndelsen af juni var jeg ude og rejse en sidste gang, inden jeg vender hjem mod DK. Denne gang gik turen til Rosario, som ligger i Santa Fe provinsen. Her besøgte jeg min veninde Milagros, som er fra Formosa, og studerer på Universidsad Nacional de Rosario. Det var kun en weekend jeg var der, men det var en skøn weekend med hygge, sightseeing og besøg på universitetet, skriver hun på bloggen, hvor hun har talt ned til turen gik retur til far Lars, mor Theresia og storebror David.

Du kan læse et stort interview med hele familien i næste uges SE og HØR.

Se masser af fotos af Rachel:

Årgang 0 Rachel klar til Argentina

Sponsoreret indhold