Nyheder16. august 2008

Årets TV-pris: ”Forbrydelsen” blev topscorer

Branchen fejrede sig selv med skulderklap og stående applaus, da vinderne af TV-prisen 2008 blev kåret på Kulturkajen Docken fredag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/tvpris08-jpg.jpg

Ikke overraskende løb X-Factor med prisen for årets tv-underholdning som programmet, der samlede nationen fredag efter fredag.

Og så kunne Cecilie Frøkjær glæde sig over prisen som årets kvindelige tv-vært sammen med den klækkelige lønforhøjelse, hun netop har forhandlet hjem med to millioner i gage årligt. Jes Dorph- Petersen, som også var en af aftenens værter, fik prisen for årets mandlige tv-vært og glædede sig over, at der tilsyneladende stadig er bud efter halv-skaldede værter som ham.

Endelig blev "forbrydelsen" hædret som en af årets absolutte topscorere med hele tre priser, nemlig for årets drama og for de to forrygende skuespillerpræstationer leveret af Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen. Ikke kun lagde serien gaderne øde, men Sofie formåede også at holde skansen i samme, islandske uldtrøje gennem samtlige 20 tv-episoder.

Også veteranen Reimar Bo blev hædret som sikker, skarp og dybt troværdig i programmet "Partilederrunden", som ligeledes fik en tv-pris.

Og så elsker danskerne at de konfliktfyldte spil, der kører mellem mediebevidste unge i "Paradise Hotel", der løb med prisen som årets realityprogram

Vinderne af TV-prisen 2008 (samtlige priser):

Årets Dokumentarprogram
Fra Thailand til Thy

Årets Aktualitetsprogram
Partilederrunden

Årets kvindelige TV-vært
Cecilie Frøkjær

Årets Realityprogram
Paradise Hotel

Årets Tv-underholdning
X Factor

Årets TV-talent
Simi Jan

Årets Tv-Drama
Forbrydelsen

Årets mandlige TV-skuespiller
Lars Mikkelsen

Årets kvindelige TV-skuespiller
Sofie Gråbøl

Årets Comedy
Klovn

Årets Børne og Undsomsprogram
Shanes Verden


Årets LIvsstilsprogram
Med Kniven For Struben

Årets Dokumentarserie
Politiskolen

Årets mandlige TV-vært
Jes Dorph-Petersen

Årets Nyhedshistorie
Afsløringen af A-Vask

Årets Danske Nyskabelse
Diagnose søges
Årets Otto
Ingolf Gabold

Årets TV-program
Forbrydelsen

Sponsoreret indhold