Nyheder23. januar 2002

ÅRETS STORE KÅRING

Selvfølgelig er det stort at blive ny statsminister. Det er også stort at blive Årets Popstars, og det er stort at vinde Melodi Grand Prix, men underholdningsbranchens mest hæderfulde og eftertragtede titler er dog stadig SE og HØRs radio- og TV-favorit.
https://imgix.seoghoer.dk/media/64191a0f36f2423cad9cab9c23714580.jpg

Bare spørg nogle af de mange hundrede radio- og TV-værter, som i øjeblikket går med sommerfugle i maven og venter på resultatet. Der er mange grunde til, at denne kåring er så prestigefuld. For det første er det den ældste. Kåringen fandt sted første gang så langt tilbage som i 1940. For det andet er det i modsætning til velmente efterligninger læserne, som kårer deres favoritter på henholdsvis radio- og TV-fronten. Og dem har SE og HØR næsten en million af hver uge, så det er virkelig "folkets røst", der bestemmer, hvem der skal have titlerne og æren. Hvert år bliver der flere og flere kandidater at stemme på, og det er efterhånden ved at blive et problem for os. Som Danmarks største billedugeblad vil vi jo gerne bringe billeder af alle de personer, læserne kan stemme på, men bladet ville blive tyk som en telefonbog, hvis vi skulle have alle med, så derfor er det et begrænset udsnit af kandidater, som er med i omtalen i bladet. For eksempel skrev vores gamle DR-veninde, Monica Krog-Meyer, som ikke figurerede i sidste nummer af SE og HØR, og fortalte, at hun skam stadig laver radio i Nordjylland. Og selvfølgelig kan man stemme på Monica. Man kan stemme på ALLE, der sidste år har optrådt i enten et radio- eller et TV-program. Så skulle den ged vist være barberet, som Viggo Sommer fra De Nattergale siger på sin nye cd. Dem kan man i øvrigt også stemme på. Enten ved brug af stemmesedler i bladet eller på SE og HØRs hjemmeside, www.sh-online.dk. Skynd dig at give din stemme. Der er fine præmier til læserne.Vi tales ved i næste uge.

Sponsoreret indhold