Nyheder30. marts 2023

Åh nej! Coronasmitten stiger

Det er særligt på landets plejehjem, at man mærker en stigning af coronasmitte
Covid-19-smitten fortsætter med at stige.
Covid-19-smitten fortsætter med at stige.
 Foto: Ritzau Scanpix

Covid-19-smitten fortsætter med at stige i Danmark.

Det gælder særligt på landets plejehjem, hvor der i uge 12 var 51 bekræftede tilfælde.

I ugen forinden var der 29 tilfælde.

Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er offentliggjort torsdag.

- Målinger af smitten i spildevandet viser tydeligt, at covid-19 stadig er omkring os.

- Den aktuelle smittestigning på plejehjemmene gør, at vi fortsat holder øje med denne udsatte gruppe, siger overlæge og sektionsleder hos SSI Bolette Søborg i en pressemeddelelse.

Ifølge SSI er den stigende smitte formentlig drevet af en stigende udbredelse af omikron-undervarianten XBB og dens undervarianter.

Disse udgør nu omkring 74 procent af de sekventerede tilfælde.

Det er især varianten XBB.1.5., der er udbredt. Den alene udgør omkring 51 procent af de sekventerede tilfælde.

I den tendensrapport, der blev udgivet i sidste, var det også beskrevet, at der var sket en stigning. Faktisk er der tale om en ny mindre smittebølge i Danmark, lød det.

Sponsoreret indhold