Nyheder10. december 2015

Åge Hareide bliver ny dansk landstræner

Den tidligere Brøndby-træner bliver ny chef for det danske fodboldlandshold

Nordmanden Åge Haride er, helt som forventet, netop blevet præsenteret som ny træner for det danske fodboldlandshold.

Se mere i klippet øverst.

Haride har senet stået i spidsen for det svenske storhold Malmö FF, som han kvalificerede til Champions League. Danske fodboldfans husker især den 62-årige nordmand for hans tid i Brøndby, som han trænede fra 2000. Haride stoppede på den københavnske vestegn 15. april 2002, efter dårlige resultater.

- Jeg har haft en god tid i Brøndby, men jeg føler, at det bedste jeg kan gøre for klubben og spillerne lige nu er at overlade roret til en ny mand. Jeg tror spillerne trænger til noget helt nyt. Vi er kørt fast spillemæssigt. Vi kan ikke skifte halvdelen af holdet ud, men måske kan spillerne med en ny mand på trænerposten få ny inspiration, sagde han dengang til klubbens hjemmeside.

Et par år senere blev han norsk landstræner – en post han havde i fire år. Dog uden de helt nævneværdige resultater.

SE og HØRs brugere blev for nogle måneder siden spurgt, hvem de helst vil have som landstræner. Åge Haride fik kun tre procent af stemmerne. Brugernes favorit til jobbet var Michael Laudrup med 54 procent af stemmerne.

Sponsoreret indhold