Nyheder 30. september 2021

96-årig kvinde tiltalt for 11.000 drab er flygtet før retssag

Kvinden var sekretær i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig, hvor hun ifølge anklageren medvirkede til massedrabene
Foto: MEGA

OPDATERET KL. 14:44: Nogle få timer senere blev kvinden fundet igen.

---

En 96-årig kvinde, der arbejdede i en koncentrationslejr under Ander Verdenskrig, er flygtet kort før en retssag i Tyskland.

Det oplyser dommeren i sagen ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Den ansatte er på flugt. Hun forlod sit hjem i morges og tog en taxa med retning mod metrostationen, siger Frederike Milhoffer, der er talsperson for domstolen.

Kvinden, Irmgard Furchner, er anklaget ved retten i Itzehoe i det sydvestlige Slesvig-Holsten i en spektakulær sag, hvor hun er tiltalt for medvirken til ikke mindre end 11.000 drab.

Det skriver jv.dk.

Den vilde tiltale skyldes, at kvinden arbejdede som sekretær i en koncentrationslejr i den polske by Gdansk fra 1943 til 1945, hvor hun referede direkte til lejrkommandanten Paul Werner Hoppe.

Da hun tiltrådte jobbet, var hun bare 18 år gammel.

Allerede i 1954 blev kvinden afhørt første gang, og der forklarede hun, at hun intet kendte til myrderierne.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var på trods af, at al kommunkation i lejren gik gennem hende, og at hun havde direkte udsigt til krematoriet fra sit kontor.

I 2015 mødte politiet op på kvindens plejehjem i Quickborn i Slesvig.

Retsmedicinere vurderede, at kvinden var rask og fuldt i stand til at gennemføre en retssag.

Selv betegnede kvinden sagen som "latterlig".

Retssagen har tiltrukket stor international interesse, fortæller Frederikke Millhoffer, der er talsmand for domstolen til mediet SHZ.

- Interessen betyder, at vi er nødt til at gennemføre retssagen i et stort logistikcenter. På første etage indretter vi retssalen. Desuden bliver der etableret et ekstra lokale til journalister, hvor lyden fra retssalen bliver transmitteret direkte, siger hun.

Sponsoreret indhold