Nyheder3. april 2020

89-årige Bernie Ecclestone skal være far igen

89 år er ingen alder. Bare spørg milliardæren Bernie Ecclestone, der venter barn med sin yngre kone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bernie-eccle.jpg
 Foto: MEGA

Den tidligere topchef for Formel 1 bliver senere på året far til sit fjerde barn.

Den 89-årige milliardær venter nemlig en lille ny med hustruen, den 43-årige Fabiana Flosi. Det bekræfter han over for det tyske medie Blick.

- Ja, det sker efter planen til sommer. Forhåbentlig vil han lære at spille backgammon snart, siger han og afslører dermed også, at parret venter sig en lille dreng.

- Ligesom alle andre forældre, har vi kun et ønske: At barnet er sund og rask, siger Bernie Ecclestones hustru.

Ecclestone er i forvejen far til tre voksne børn. Deborah på 65, Tamara på 35 og Petra på 31. Han er desuden også bedstefar til intet mindre end fem børnebørn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/32gf.jpg
 Foto: MEGA

Bernie Ecclestone med sin 45 år yngre hustru, Fabiana Flosi. (Foto: MEGA)

Den excentriske forretningsmand, der om ganske få uger fylder 90 år, har en formue på 21 milliarder kroner. En formue, han har skabt gennem sit arbejde med Formel 1.

Ecclestone har været gift tre gange. Første gang med Ivy Bamford, anden gang med modellen Slavica Radic, men det lader altså til, at tredje gang er lykkens gang.

I 2012 giftede Ecclestone sig nemlig med Fabiana Flosi, som han nu venter en dreng med. Der er 45 år mellem dem.

Sponsoreret indhold