Nyheder13. maj 2024

7-Eleven vil stoppe med at sælge cigaretter i Sverige

Vores nabo mod øst vil på sigt stoppe med at sælge cigaretter i blandt andet deres 7-Eleven-butikker
7-Eleven har 185 butikker i Danmark.
7-Eleven har 185 butikker i Danmark.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk "X Factor"-deltager tiltalt for grov vold: Bankede 7-Eleven-ekspedient

Kan du godt lide en lille smøg, og kan du godt lide at begå dig i Sverige, og kan du godt lide at handle dine smøger i 7-Eleven, så er der dårligt nyt.

For kæden har tænkt sig at stoppe salget af cigaretter.

Det skriver svenske expressen.

Anna Wallenberg, der er adm. direktør i Reitan Convenience Sweden, som er dem, der styrer blandt andet 7-Eleven, siger følgende til mediet:

- Vi vil arbejde for, at produkterne forsvinder fra markedet. Risiciene ved tobaksrygning er velkendte, både når det kommer til sundhedsrisici men også miljøbelastning og arbejdsforhold i produktionen.

Helt præcist har 7-Eleven i Sverige tænkt sig ikke at tage flere cigaretprodukter ind fra 2026.

På sigt vil de stoppe salget fuldstændig.

Der er ingen meldinger om, hvad der vil ske med cigaretsalget i Danmark hos den famøse kæde.

Men hvis de ændrer noget, vil det nok betyde meget for det fleste rygere.

For ifølge 7-Eleven har de 185 butikker i landet, og mange af dem er lokaliseret steder, hvor folk er på farten.

Sponsoreret indhold