Nyheder8. august 2022 (opd. 9. august 2022)

7-Eleven lukket i hele landet: Mistænker hackerangreb

Den populære butikskæde holder lukket, da der er mistanke om hackerangreb
lukket
7-Eleven holder i dag, mandag, lukket.
 Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

SENESTE: Tirsdag er alle butkker fortsat lukket

Har du cravings efter taquitos, croissanter eller smøger, må vi skuffe dig.

Facebook skriver 7-Eleven, at de mistænker hackerangreb, og butikkerne bliver nødt til at lukke, indtil de kender omfanget.

Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling.

7-Eleven har omkring 175 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer.

– Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag, mandag den 8. august, lyder det på Facebook.

– Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser eller modtage betaling. Vi holder derfor lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen.

På Facebook oplyser kæden, at det er stadig er muligt at afhente GLS-pakker i alle butikker.

Sponsoreret indhold