Nyheder21. marts 2022

7-årig sang “Let it go” i bombeskjul: Søndag optrådte hun for flere tusinde

Amelia Anisovych sang den ukrainske nationalmelodi ved en storslået støttekoncert i Polen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amelia_mikrofon.jpeg
 Twitter

Det er de færreste, der går viralt, mens de opholder sig i skjul for russisk bombardement.

Ikke desto mindre hvad det, lige hvad 7-årige Amelia Anisovych gjorde.

Hun gemte sig sammen med flere ukrainere under jorden, og hernede fra var det svært at se lys for enden af tunnelen.

Men et glimt af lys leverede Amelia Anisovych til de mange, der var samlet under jorden i skjul for Putins soldater.

Her stillede hun sig oppe på et bord, og da hun sendte den første tone afsted, blev al opmærksomheden i beskyttelsesrummet rettet mod hende.

Amelia sang “Let it go” fra Disney-filmen “Frost”, og det gjorde hun på smukkeste vis.

Forståeligt er seancen blevet filmet og delt på de sociale medier, og videoen gik viralt verden over.

Se den skønne video herunder:

Flugten lykkedes

Selv om Amelias skønsang var et tiltrængt afbræk fra den skræmmende virkelighed, befandt de sig stadig i et beskyttelsesrum i Ukraine, alt imens krigen og de russiske angreb fortsatte.

Men heldigvis for Amelia, hendes søskende og bedstemor varede det ikke længe.

Det lykkedes nemlig for dem at flygte væk fra beskyttelsesrummet – og ikke mindst væk fra Ukraine.

De nåede over den polske grænse, og dermed kom de i sikkerhed.

I Polen var 7-årige Amelias optræden i bombeskjulet heller ikke gået ubemærket hen, og søndag stod hun på scenen, da støttekoncerten “Together with Ukraine” rullede over skærmen.

Foran flere tusinde tilskuere og endnu flere seere havde Amelia fået æren af at synge den ukrainske nationalsang, og endnu en gang gav hun prøver på sit unægtelige sangtalent.

Udover Amelia optrådte også flere polske og ukrainske stjerner ved koncerten.

Men det var den blot 7-årige ukrainske pige, der stjal showet.

Se og hør den smukke optræden fra koncerten herunder.

Sponsoreret indhold