Nyheder5. september 2023

67 piger i muslimsk klædedragt blev sendt hjem fra franske skoler

Kritikere af forbud mener, at abaya-dragten handler mere om identitet end om religion
Ung, fransk kvinde iført abaya.
Ung, fransk kvinde iført abaya.
 Foto: Ritzau Scanpix

I alt 67 piger blev i Frankrig på årets første skoledag sendt hjem, fordi de bar den muslimske abaya-klædedragt og nægtede at skifte tøj.

Det oplyser den franske undervisningsminister, Gabriel Attal, tirsdag i et interview med tv-stationen BFM. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var mandag, at det var første skoledag, og i alt næsten 300 piger mødte op i klædedragten. De fleste af de 300 piger gik med til at skifte tøj.

Forbuddet mod at bære abaya i de offentlige skoler blev indført af Frankrigs regering i slutningen af august.

Landet havde i forvejen skrappe regler om, at religiøse symboler skal holdes ude af de offentlige skoler. Siden 2004 har det været forbudt at bære muslimske hovedtørklæder, kristne kors og jødiske kalotter i klasseværelset.

Mens hovedtørklæder er forbudt i skolerne, har abaya været en gråzone.

Abaya-dragten er lang og kjolelignende og med lange ærmer, som skjuler kroppen, armene og benene. Men den dækker ikke håret, halsen eller ansigtet. Den er udbredt blandt muslimske piger og kvinder især i Mellemøsten og Nordafrika.

Mens forbuddet er blevet rost af den politiske højrefløj i Frankrig, har det også udløst kritik fra venstrefløjen og fra forskere.

Nogle kritikere har ifølge nyhedsbureauet Reuters fremført, at abaya-forbuddet er målrettet en form for beklædning, som piger og kvinder bærer af mode- og identitetsmæssige årsager snarere end på grund af religion.

Undervisningsminister Gabriel Attal siger tirsdag, at man i franske skoler måske vil lave et forsøg med skoleuniformer eller yderligere påklædningsregler.

- Jeg tror ikke, at skoleuniformen er en mirakelløsning, som løser alle problemer med chikane, social ulighed og sekularisme (adskillelse af religion og andre samfundsforhold, red.), siger han til BFM ifølge Reuters.

Men han tilføjer så, at der skal "eksperimenteres" for at fremme debatten.

Sponsoreret indhold