600 IRAKERE

Nu kan man roligt sige, at der i sig selv ikke er noget opsigtsvækkende i, at kendisser forsøger at bruge deres berømmelse til at skabe debat om den danske flygtninge- og udlændigepolitik. Et utal af gange har især dagbladet Politiken således lagt spalter til "opråb om anstændighed" fra såkaldte "kulturpersonligheder" - et begreb, der typisk dækker over folk som Erik Clausen, Klaus Rifbjerg og Anne Marie Helger, der jo ikke just er kendt for at nære varme følelser for den nuværende regering. Men netop på det punkt adskiller det seneste åbne brev sig markant. Det er nemlig ikke underskrevet af kendte, der pr. definition er modstandere af alt, hvad den nuværende regering befatter sig med. I al fald er hverken Bent Fabricius-Bjerre, Lise Nørgaard, Samuel Rachlin, Eddie Skoller, Per Arnoldi, Johannes Møllehave eller Kjeld Hillingsø kendt for at være iltre modstandere af Anders Fogh Rasmussen. Vistnok nærmest tværtimod. Alligevel har de og med dem 22 andre markante danskere valgt at kaste sig ud i en forbøn for de afviste irakiske asylsøgere. Og derfor - fordi der netop ikke er tale om Tordenskjolds soldater - var det måske værd lige at se nærmere på brevets budskab. Det er nemlig, at de 600 irakere er havnet i en nærmest umulig situation: På den ene side må de ikke blive i Danmark og er derfor interneret i særlige centre, hvor de ikke må arbejde eller lære dansk - på den anden side er det en uhyrlig forventning, at disse mennesker skulle rejse tilbage til et Irak, hvor død og ødelæggelse hører til dagens orden. Derfor opfordrer brevet til, at Danmark viser sig fra sin humane side og giver de 600 irakere en mulighed for at begynde på en frisk i Danmark. Netop fordi opfordringen ikke kommer fra den sædvanlige kant, var det måske lige værd at overveje en ekstra gang, om ikke de 29 underskrivere har en pointe.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close