Nyheder10. juni 2016

5 friske: Nye regler på Tinder, legende hylder Agger

Læs også om Muhammed Alis begravelse, EM-start og Justin Bieber i slåskamp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aggeralibieber.jpg
 Foto: AOP

1. Nye regler på Tinder
Dating-appen Tinder indfører nye regler. Fra den kommende uge, må du ikke bruge appen hvis du er under 18 år.

- (…) Vi har ansvaret for konstant at vurdere vores forskellige brugeroplevelser. I tråd med dette ansvar har vi besluttet at udelukke brugere under 18 år, skriver Tinder ifølge techcrunch.com

2. Liverpool-legende hylder Agger
En af storklubben Liverpools allerbedste spillere gennem tiden Steven Gerrard hylder danske Daniel Agger på Instagram. Agger, der offentliggjorde sit karrierestop i går, spillede sammen med Gerrard i Liverpool fra 2006 til 2014. Forsvarsspilleren har gjort et stort indtryk på sin tidligere holdkammerat og klublegende.

- Sikke en spiller denne mand var. Rolig, kontrolleret og god med bolden. Alt det bedste i fremtiden, ven. Det var en fornøjelse at spille på samme hold som dig, skriver Steven Gerrard.

3. Muhammed Ali begraves

https://imgix.seoghoer.dk/26.02355018.jpg
 Foto: AOP

(Foto: AOP)

Fredag begraves bokselegenden Muhammed Ali i hjembyen Louisville. Begravelsen finder sted på KFC Yum! Center med plads til 22.000 mennesker. Alis familie har inviteret offentligheden med til ceremonien hvor blandt andre tidligere præsident og måske kommende førstemand, Bill Clinton, skal holde tale.

4. Fodbold-festen starter
I aften spilles åbningskampen ved fodbold-EM i Frankrig. Optakten til den månedlange fodboldfest har været præget af strejker, oversvømmelser og ikke mindst frygt for terror. Derfor er sikkerhedsopbuddet højt. Næsten 100.000 mennesker skal være med til at gøre det til en sikker oplevelse for de mange turister, der valfarter til Frankrig den kommende tid. Den franske regering har lanceret en app, der blandt andet kan bruges til at advare om risiko for naturkatastrofer og terror.

5. Bieber i gadeslåskamp
Justin Bieber har endnu en gang rodet sig selv ud i en skandale. En gruppe af fans ville tilsyneladende have autografer, men det gad popstjernen ikke. I stedet opstod der tumult, som du kan se i videoen herunder fra mediet TMZ

Sponsoreret indhold