Nyheder8. juli 2020

42.000 brikker og 258 timer: Amanda har samlet verdens største puslespil

Brikkerne er i dén grad faldet på plads for den 24-årige danske puslespils-entusiast. Det tog hende i alt 258 timer at samle verdens største puslespil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amanda_2.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Corona-nedlukningen fik pustet nyt liv i en gammel klassiker. Puslespillet.

Danskere rev den traditionelle indendørs tidsrøver ned fra hylderne til deres lockdown-underholdning, men for 24-årige Amanda Liv Hvilshøj Funch har puslespillet været en del af hendes liv, lige siden hun var helt lille.

Og det er ikke de små af slagsen, der her tales om.

Hendes seneste bedrift involverede intet mindre end 42.000 brikker, så Amanda nu prale af at have samlet verdens (for nuværende) største puslespil.

- Det har taget mig 258 timer, fordelt på 3 måneder. Og det har altså ikke noget med corona at gøre, men det er da fedt, at der er flere, der synes puslespil er blevet spændende at snakke om, fortæller hun.

Den 24-årige entustiast gik i gang i oktober, færdiggjorde motivet i januar og nu er værket helt sammenlimet og hængt op på Aalborg Universitet København, hvor den flittige Amanda skal i gang med sin kandidatuddannelse.

https://imgix.seoghoer.dk/107870749_677050976209685_5293029932427440289_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Så er det bare om at gå i gang. De syv sektioner af puslespillet samles seperat og lægges til sidst sammen til ét stort. Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Sideløbende med nørkleriet har hun endda formået at gennemføre sin bachelor på civilingienørstudiet på AAU i Sydhavnen.

Men det ekstra arbejde med de tusindvis af brikker gav hende ikke mere sved på panden. Tværtimod.

- Jeg oplevede at være ret stresset på mit sidste semester, men da jeg gik i gang med puslespillet koblede jeg helt af. Det er som om, verden forsvinder omkring mig, siger hun til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/107768300_217884772659672_789511246117742481_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Til slut skal alle syv sektioner deles i seks - så 42 dele skal samles og limes.
Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

trykket haleben

Det imponerende Educa Borrás-værk "Around the World" forestiller seværdigheder fra de syv kontinenter og lægges i syv mindre puslespil, før det til sidst samles.

Det måler 7,5 meter i længden og 1,5 meter i bredden, så det giver sig selv, at det er svært at presse ned på et stuegulv i en studielejlighed.

Men det havde Amanda naturligvis også råd for.

- Jeg måtte rykke en del rundt for at få ekstra gulvplads. Så får man lidt færre besøg i den periode, griner hun.

https://imgix.seoghoer.dk/107380420_1159986154363760_7250862749142746908_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Der måtte gøres plads på stuegulvet, så 24-årige Amanda kunne bygge sit hidtil største puslespil - de 42.000 brikker dekoreret af hendes favorit inden for puslespilskunstnere.
Foto: Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Det er dog ikke uden omkostninger, når man dyrker sin hobby på højt plan.

- Jeg har egentlig ikke tænkt over det før nu, men jeg er da sluppet for skader denne gang. Sidst kom jeg ud for både et trykket haleben og problemer med håndleddene. Men jeg kan også godt finde på at bruge måske ti timer i streg på puslespillet, fortæller Amanda.

Lynhurtig samler

Amanda fik øjnene op for gigapuslespil, da hun som 15-årig samlede 24.000 brikker. Siden fortsatte hun videre til 33.000 og herefter 40.000 styks, hvilket giver hende i alt fire nedlagte udgaver af verdens største puslespil.

- Der udkommer et nyt "verdens største" med nogle års mellemrum. Så producenterne konkurrerer hele tiden. Det næste er på 58.000 og kommer til august. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal kaste mig over det, beretter hun.

- Lægger du så små, nemme puslespil ligesom os andre, når du lige skal fylde tiden ud mellem dine kæmpeværker?

- Nej, det kan man ikke sige. Det er ikke for at prale, men jeg bruger jo sådan set kun under tre timer på et puslespil med 1000 brikker. Min rekord i den størrelse er på en time og et kvarter.

https://imgix.seoghoer.dk/107502952_359409528373120_2454468604466288719_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

- Det er nervepirrende, når brikkerne skal presses og limes. Er der bare én fejl på en brik eller bøjes en af dem, er det hele ødelagt, fortæller Amanda.
Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

https://imgix.seoghoer.dk/107443853_274605427179000_1421779020065490412_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

258 timer tog det den 24-årige civilingeniørstuderende at samle "Around the World". Imens har hun blandt andet lyttet til Radio NOVA. Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

https://imgix.seoghoer.dk/107794399_195786615198255_6758359901453611534_n.jpg
 Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Nu hænger det gigantiske samlede puslespil på gangen på Amandas skole.
- Det er fedt, når de bliver hængt op, og ikke bare ender i kassen igen, men jeg bliver nok på et tidspunkt lidt træt af at kigge på motivet, indrømmer hun.
Foto: Amanda Liv Hvilshøj Funch

Sponsoreret indhold