Nyheder6. marts 2023

41-årig tog Viagra: Hjernescanning afslører overraskende dødsårsag

Billeder af en hjernescanning i Indien viser, hvordan en rask mand med to Viagra-piller kunne ende med at dø
41-årig Mand død efter indtag af Viagra og alkohol samtidig
En hjernescanning af en 41-årig indisk mand viser, at han døde af en hjerneblødning efter at have taget Viagra-piller og drukket alkohol.
 Foto: Colourbox

En sjælden men dødelig bivirkning er blevet afsløret, efter en mand havde indtaget to Viagra-piller, mens han drak alkohol. Det fremgår af en ny rapport fra Journal of Forensic and Legal Medicine.

Den 41-årige indiske mand var taget på hotel med en veninde. Om natten havde han taget to piller Viagra, der plejer at hjælpe mænd med rejsning i forbindelse med sex.

Manden, der ikke tidligere har haft problemer med sit helbred, drak alkohol, mens han indtog de to piller, der i øvrigt ikke var ordineret af en læge.

Næste morgen mærkede manden ubehag og kastede op. Han blev derfor kørt til hospitalet. Da den 41-årige nåede frem, var han død.

Hjernescanning viser, hvordan en 41-årig mand er død efter at have taget Viagra
Her kan man se de 300 gram størknet blod, der opstod efter den 41-årige mand havde taget Viagra, mens han drak alkohol.
 Foto: ScienceDirect

En hjernescanning i forbindelse med obduktionen af manden kunne afsløre, at han var død af såkaldt cerebrovaskulær sygdom, som er en blødning i hjernen. Her fandt man 300 gram størknet blod, der havde reduceret iltoptaget.

Man kunne efterfølgende konkludere, at det var en blanding af alkohol, Viagra-pillerne og et for højt blodtryk - som han allerede led af - der var skyld i hans død.

Ifølge Daily Mail svarede de to piller, der bestod af sildenafil, som er stoffet der findes i Viagra, til en dobbelt dosis af det anbefalede for de fleste mænd.

Sponsoreret indhold