Nyheder23. september 2011

40 dages fængsel til Paradise-Peter

Reality-ulven blev kendt skyldig, selvom Amalie trak sine anklager tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/b25ea06a141046088cc7b6af9a93e3d0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Opdateret 14:28

Det var en enig domsmandsret, der ved Københavns Byret idømte Peter Birch 40 dages betinget fængsel med 1 års prøvetid.

Det skete efter den bizarre retssag, hvor Amalie havde anklaget Peter for vold, men efterfølgende i sin vidneforklaring fortalte, at hun havde løjet.

Selvom Amalie trak sin anklage tilbage, blev han altså kendt skyldig alligevel.

Peter sagde umiddelbart efter domsafsigelsen, at han ville anke.

Opdateret kl 12:04

Amalie om voldsanklagerne: Jeg løj
Reality-retssagen udvikler sig til en farce

I disse timer udspiller der sig et bizart scenarie i Københavns Byret. Sagen, hvor Amalie Szighety har anklaget sin kæreste Peter Birch for at have slået hende og taget kvælertag på hende, har nemlig taget en ny drejning.

Læs alt om voldssagen her

Udover det omtalte tilfælde af vold, skulle forholdet desuden have været præget af vold igennem længere tid.

Sagen kørte med adskillige overskrifter og forside i pressen, men nu ser det ud til, at alt falder til jorden.

Amalie trækker nemlig nu sin forklaring tilbage og indrømmer, at hun har løjet.

Peter er anklaget efter § 244, der kan give op til 3 års fængsel.

Peter og Amalie: Nu begynder retssagen

Reality-parret ankom sammen til Københavns Byret fredag morgen. Ulven risikerer at skulle ruske tremmer i 3 år, hvis han bliver dømt for vold mod sin kæreste

Det var en fåmælt og presset Peter Birch, der her til morgen ankom til Københavns Byret sammen med sin Amalie.

Læs alt om voldssagen her

Selvom de fulgtes ad til retten, kommer de dog ikke til at sidde hånd i hånd i retslokalet. Peter Birch er nemlig anklaget for vold mod sin kæreste. Så mens han sidder på anklagebænken, skal hun indtage pladen i vidneskranken.

Ifølge MSN Starlounge risikerer Peter helt op til 3 års fængsel.

Han er tiltalt efter straffelovens § 244, og her er strafferammen op til 3 år.

Da han tidligere er straffet for vold, vil han højst sandsynligt mindst få 30 dages ubetinget fængsel, hvis han bliver dømt, skiver websitet.

Voldsepisoden skete i foråret umiddelbart efter, at SE og HØR afslørede, at deres forhold var voldeligt. Efterfølgende
Peter og Amalie fra hinanden, men er altså for hen over sommeren blevet kærester igen.

Seoghør.dk følger sagen.

Sponsoreret indhold