3Forward Awards: Priser til flere talenter

Peter Frødin var en af dem, der havde fået lov at overrække en pris ved aftenens show på Hilton i København

Peter Frødin var en af dem, der havde fået lov at overrække en pris ved aftenens show på Hilton i København

Foto: 3.dk

Electronica-duoen Electrojuice, stand-up komiker Christian Fuhlendorff og filminstruktøren Martin De Thura er blandt de kommende stjerner, som blev hædret ved det store awardshow, 3Forward, fredag aften på Hilton Copenhagen.

Der blev uddelt priser i seks kategorier, som gik til up-and-coming talenter, der efter juryens vurdering står over for det store gennembrud inden for de næste 12 måneder. Ved 3Forward blev der desuden uddelt en specialpris, Pionerprisen, til non-profit organisationen Refugees United.

Hver af de seks kategorier i 3Forward havde sin egen jury med tre ekspertmedlemmer, bl.a. redaktør Peter Ramsdal fra musikmagasinet Gaffa, spilanmelder Thomas Vigild fra Politiken, standup komiker Uffe Holm, anmelder Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, udviklingsredaktør Susanne Funder-Mikkelsen fra TV2 og tv-værten Caroline Boserup. Jurymedlemmerne fik assistance ved prisoverrækkelserne af bl.a. skuespiller Christiane Schaumborg-Müller, sangerinden Lene Rasted og tv-vært Jarl Friis Mikkelsen.

3Forward-priserne blev uddelt ved et storslået show fredag aften på Hilton Copenhagen ved Københavns Lufthavn. Her overværede 250 gæster med et hav af kendisser iblandt uddelingen af priserne og deltog i et eksklusivt afterparty.

Læs meget mere om festen på torsdag i SE og HØR.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close