Nyheder31. august 2009

"2900 Happiness": Drama og intriger

I aften blænder TV3 op for tredje sæson af soap'en om de rige og berygtede fra 2900 Hellerup. Og der bliver noget for enhver smag
Af af
Søren Bregendal får en fremtrædende rolle i de nye afsnit. Her står han sammen med en ny korthåret Freya
Søren Bregendal får en fremtrædende rolle i de nye afsnit. Her står han sammen med en ny korthåret Freya
 Foto: Jacob Ljørring

Der er ingen finanskrise hos hovedpersonerne i "2900 Happiness". I den kommende sæson kan fans forvente intriger som aldrig før.

Jesper Lohmann, som spiller Sten Skovgaard, lover at de nye afsnit byder på masser af drama.

- Det bliver rigtig godt. Vi har hævet niveauet og fundet en god balance, så der er blevet plads til humor, siger han.

En af de helt unge, Søren Bregendal, tør godt afsløre lidt af handlingen.

- Simon, som min karakter hedder, kommer til at fylde meget. Han køber nemlig en radiostation, der bliver centrum for ungdomslivet i "2900 Happiness".

Der bliver altså nok at følge med i, når første afsnit af de i alt 48 ruller over skærmen i aften.

Sponsoreret indhold