Nyheder26. januar 2024

25-årig danser død: Blev ikke advaret om indhold af peanuts

En 25-årig kvinde har mistet livet på grund af en allergisk reaktion, efter hun spiste en cookie, hvis ingredienslabel var forkert
Órla Baxendale flyttede i 2018 til New York City for at studere dans. 
Órla Baxendale flyttede i 2018 til New York City for at studere dans.
 Foto: Instagram

En amerikansk kvinde ved navn Órla Baxendale har mistet livet, efter hun ved en fejl spiste en cookie, der indeholdt peanuts.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt New York Post.

Cookiens indpakning var nemlig ikke markeret korrekt, da jordnødder ikke stod listet som en ingrediens. Det forårsagede, at Órla Baxendale, der d. 11 januar var i dansestudiet for at øve, fik et anafylaktisk chok.

Desværre var hendes allergiske reaktion så voldsom, at hendes EpiPen ikke kunne redde hende, og Órla Baxendale døde derfor 25 år gammel.

- Órla var meget omhyggelig og overvågen med alt, hvad hun spiste. Hun tjekkede altid ingredienserne på al emballage grundigt. Derudover har hun altid en EpiPen med sig og omgav sig med folk, der ved, hvordan man bruger den, fortæller familiens advokat Marijo C. Adimey i en meddelelse torsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-26/3637637.png
Advokat Marijo C. Adimey har på vegne af familien i sinde at lægge sag an mod producenten, der står bag kagen, at Órla Baxendales død "utvivlsomt kunne være undgået".
 Foto: Instagram

- Da denne tragiske og forebyggelige hændelse indtræf, og efter hun begyndte at få en anafylaktisk reaktion, blev EpiPen brugt, men på grund af alvorligheden af reaktionen var den ikke effektiv nok.

Advokaten fortæller derudover, at tragedien er ekstra forfærdelig, da den "utvivlsomt kunne være undgået".

I en mail til New York Post forklarer han, at han på vegne af familien har i sinde at lægge sag an mod producenten, der står bag kagen.

Órla Baxendale er oprindeligt fra Manchester i England, men flyttede i 2018 til New York City for at studere på danseskolen Ailey School.

Undskyldningsvideo

Den lokale købmand Stew Leonards, der solgte småkagerne til Baxendale, har efterfølgende været ude at undskylde i en video.

Her lød forklaringen, at småkagerne bliver lavet af producenten Cookies United, der ifølge købmanden har ændret opskriften uden at gøre Stew Leonards opmærksomme på dette.

- Leverandøren ændrede opskriften og begyndte at gå fra sojanødder til jordnødder, og vores sikkerhedschef hos Stew Leonards blev aldrig underrettet.

Forklaringen står dog i kontrast til Cookies Untied, der insisterer på, at købmanden blev gjort opmærksomme på produktændringen i juli 2023.

Sponsoreret indhold