Nyheder11. november 2008

22-årig dansker vandt 53 millioner

Peter Eastgate fra fyn har netop skrevet poker-verdenshistorie. Han er den yngste vinder af ”World Series of Poker”-finalen
Peter og de mange millioner
Peter og de mange millioner
 Foto: Polfoto

9.1 million dollars lød gevinsten på, da Peter Eastgate tirsdag formiddag vandt pokerturneringen "World Series of Poker", der er blevet afviklet siden 1970. Den nette sum kan han få vekslet til godt og vel 53 millioner gode danske kroner, hvis han spæner hen i banken.

Den astronomiske præmiesum, er den næstestørste i pokerhistorien,kun overgået af forrige års vinder Jamie Gold, som stak af sted med 12½ million dollars i 2006.

Den 22-årige vinder af de mange millioner har da også svært ved at få armene ned.

- Det er helt fantastisk. Tak fordi I kom. Det betød meget for mig. Jeg synes, at finalen i år har været helt fantastisk... ikke mindst fordi jeg vandt, jublede Peter Eastgate efter sejren til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold