Nyheder26. marts 2024

21-årig fængslet for røveri mod prostituerede

Retten i Aarhus har varetægtsfængslet en 21-årig mand for at være en del af et voldeligt overfald på to prostituerede kvinder på en adresse i Viby J.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Manden, der nægter sig skyldig, blev varetægtsfængslet i knap fire uger.

Ifølge politikredsens døgnrapport fandt røveriet sted 26. februar, hvor de to kvinder, som er henholdsvis 34 og 41 år, blev opsøgt af to maskerede gerningsmænd.

De brugte knive til at forsøge at true sig til seksuelle ydelser, ligesom de udsatte kvinderne for røveri ved at stjæle nogle tusinde kroner og telefoner.

Politiet har ikke identificeret den anden mistænkte endnu.

Sponsoreret indhold