Nyheder9. marts 2024 (opd. 9. marts 2024)

19.000 kabineansatte strejker i to dage næste uge

Nedlægger arbejdet i to dage i næste uge i Tyskland - det betyder forstyrrelser i flytrafikken i hele Europa
Sådan har alt for mange passsagerer i både luften og på jorden oplevet den kollektive trafik i Tyskland de seneste uger. Og nu er den gal igen.
Sådan har alt for mange passsagerer i både luften og på jorden oplevet den kollektive trafik i Tyskland de seneste uger. Og nu er den gal igen.
 Foto: Jana Rodenbusch/Reuters/Ritzau Scanpix

19.000 kabineansatte i det tyske luftfartsselskab Lufthansa vil gå i to dages strejke i den kommende uge.

Det oplyser deres fagforening Ufo.

Det er de kabineansatte i moderselskabet Lufthansa og søsterselskabet Lufthansa Cityline, som er blevet opfordret af Ufo til at nedlægge arbejdet tirsdag og onsdag.

De to selskabers kabineansatte har ved en urafstemning støttet strejken. Det er sket med mere end 96 procents opbakning.

Ufo påpeger, at Lufthansa netop har haft et rekordoverskud i 2023 på 1,5 milliarder euro (knap 11,2 milliarder korner). Det giver basis for at dele fremgangen med de kabineansatte, mener fagforeningen.

Konflikten vil betyde, at Lufthansa og søsterselskabet vil være ramt af strejke tirsdag på næsten alle flyafgange fra Tysklands største lufthavn i Frankfurt.

Det samme kommer til at gælde fra München onsdag.

Det er trængselstider for Lufthansa i forhold til de ansatte.

I den forløbne uge har selskabets ansatte i lufthavne, der er organiseret i fagforeningen Verdi, gennemført to dages strejke. Det betød flere hundrede aflyste flyafgange. Det var samtidig med en togstrejke.

Sponsoreret indhold