Nyheder10. december 2021

13-årig med slagtilbud: Vil du købe min perfekte Doritos?

13-årige Emmelie Hansen har fundet den ”perfekte” Doritos og sælger nu herligheden til højestbydende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-10_kl._13.32.49.png
 (Foto: Facebook)

Emmelie Hansen fra Frederiksberg har gjort et ganske særligt fund i en pose chips.

Den 13-årige pige har således fundet en ”perfekt” Doritos. Og i stedet for at sætte den oppustede chips til livs, har Emmelie i stedet valgt at sætte den til salg på Facebook.

Og det er måske en ganske god idé?

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-10_kl._13.32.49.png
 (Foto: Facebook)

Det er sjældent, at man ser SÅ flotte chips!

I hvert fald har det tidligere vist sig at være ganske indbringende at gemme ”perfekte” Doritos. I august blev en anden 13-årig pige – dog fra Australien – intet mindre end 92.000 kroner rigere, efter hun fandt en puffet chips i en pose.

Så mange penge regner Emmelie Hansen dog ikke at få for sin chips, der ellers er helt igennem perfekt.

Men den unge skolepige håber alligevel, at der dukker købelystne chips-elskere op.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/262679401_220738546762407_6289389004983653331_n.jpeg

Danielle og datteren Emmelie forsøger at sælge en perfekt chips. Her ses de med Nicolas og August. Foto: Privat

Emmelies mor Daniella hjælper nu med at få solgt chipsen på Facebook:

- Hun har sovet virkelig dårligt i nat, fordi hun tænkte på den og derfor ville hun slippe for skole i dag, lyder det med et grin fra moderen.

Emmelie måtte dog i skolen, mens chipsen blev sat til salg på Facebook. Og her er den allerede ganske populær. I skrivende stund har over 80 personer udvist interesse for chipsen og dermed kommenteret opslaget.

Den er dog ikke solgt endnu. Så du kan altså stadig nå at købe den. Du skal blot melde dig ind i gruppen "Ting til salg i København" og så er chipsen lige her.

Sponsoreret indhold