Nyheder3. marts 2022
12-årig dreng brutalt overfaldet: Politi søger vidner
Drengen blev overfaldet af en gruppe jævnaldrende på vej hjem fra fritidsklub

Foto: Politi.dk
Østjyllands Politi søger vidner til et overfald på en 12–årig dreng tirsdag ved 16–tiden.
Det skriver BT.
Drengen var på vej hjem fra fritidsklub ved Vorrevangskolen i Aarhus N, da han blev overfaldet af en gruppe jævnaldrende drenge på Vorregårds Allé.
To af drengene slog og sparkede den 12-årige i maven, over knæet og over skinnebenet. Desuden truede de ham.
Den ene dreng beskrives som ca. 12 år gammel, 150–160 centimeter høj, mørk i huden og iført sort jakke.
Den anden dreng beskrives som mellem 12 og 14 år, 160–170 centimeter høj og mørk i huden.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.