Nyheder14. december 2021

10 døde: Ansatte truet med fyring, hvis de forlod vagt under tornado

Ansatte på en fabrik i Kentucky blev truet med en fyring, hvis de forlod deres vagt, mens en voldsom tornado hærgede over byen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211214-025045-1_29mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Da en katastrofisk Tornado fredag rullede ind over Kentucky, fulgte ansatte på en lysfabrik med i de alarmerende meldinger og ville derfor væk fra fabrikken.

Men mindst fem ansatte fortæller nu, hvordan deres ledere truede dem med en fyring, hvis de forlod deres vagt tidligere.

I timer, mens rygterne om den voldsomme storm spredte sig, tryglede mindst 15 ansatte deres ledere om at lade dem søge i sikkerhed i deres egne hjem. Men deres bønner blev ikke hørt.

Nogle frygtede så meget for deres egen sikkerhed, at de forlod vagten trods truslen om fyringen. Og det skulle vise sig at være det rigtige at gøre.

Det skriver DailyMail, der har talt med de overlevende fabriksansatte.

Mindst otte personer mistede livet, da tornadoen kom og jævnede fabrikken med jorden.

Autumn Kirks, som var på vagt, søgte ly på fabrikken under spande. Men den skæbnesvangre dag mistede hun sin kæreste Lannis Ward, der blev dræbt, da Tornadoen ramte fabrikken.

Redningsmandskabet måtte kravle ind over døde personer, for at komme ind og redde dem, der stadig var i live.

21-årige McKayla Emery fortæller, at de ansatte første gang spurgte, om de måtte gå omkring klokken 17.30.

  • - Hvis du går, så vil du højst sandsynligt blive fyret, fortæller den 21-årige, at hun hørte en manager sige til en af hendes kollegaer.

  • - Jeg hørte det med mine egne ører.

Da tornadoen kom tættere på fabrikken, begyndte lyset at blinke. Og med et blev de ramt af en stor blok beton.

  • - Jeg lyver ikke, jeg hørte en høj lyd, og det næste, der sker er, at jeg bliver ramt af en betonvæg. Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg kunne ikke flytte noget. Jeg sad helt fast.

Emery blev også slemt forbrændt af varm voks fra lys.

  • - Folk spurgte, om de ikke måtte gå, men lederne sagde, at de ville blive fyret, siger en anden ansat Latavia Halliburton.

29-årige Haley Conder fortæller, at omkrign 15 personer bad om få tidligere fri fra deres vagt.

Hun beskriver, hvordan lederne nægtede at lade dem gå, så alle opholdt sig i gange og på badeværelser. Da de troede tornadoen var forbi, var de tilbage på arbejdet.

  • - I kan ikke gå. I kan ikke gå. I bliver nødt til at blive, siger Conder, at hun fik at vide.

  • - Situationen var virkelig slem. Alle var bange.

I hele staten er 74 personer blevet bekræftet omkommet efter den voldsomme tornado.

Sponsoreret indhold