Lorteproblem i skov: Fitness-folk skider overalt
Beboerne omkring Riis Skov i Aarhus er havnet i lidt af en lortesituation - bogstaveligt talt.
I skovområdet er der etableret et udendørs fitnesscenter, der er populært for motionister.
Men de motionisterne bruger tydeligvis også skoven til andet end bare træning.
- Problemet er, at folk, rent ud sagt, skider i en af Danmarks mest benyttede skove. Det er meget uhensigtsmæssigt og ret ulækkert. Det ser ud til, at det sker, når de er ude at træne på fitnesspladsen i den sydlige ende af Risskov, fortæller Andy Thomas, afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune, til TV 2 Østjylland.
Problemet har været der i noget tid og har tilsyneladende vokset sig større.
En beboer oplyser til tv-stationen, at han har set tre forskellige skide i skoven den sidste måned.
På trods af lorteproblemet har kommunen ikke tænkt sig at bygge flere toiletter, da der allerede er tre i området.
I stedet vil de sætte skidning-forbudt skilte op for at få folk til at stoppe med at gøre stort i naturen.