
Sofie indtager "Ex on the Beach": - Det er ikke noget for mig

Meget, meget snart får vi endnu mere drama, sex og intriger for rullende kameraer, når sæson seks af "Ex on the Beach" får premiere.
Det sker søndag den 15. august, og indtil nu er der blevet afsløret nogle spændende deltagere, som nok skal sætte fut i tingene.


"Ex on the Beach" sæson 6: To nye deltagere afsløret
Og nu tilføjes der endnu en! 23-årige Sofie Birkø fra Ølstykke elsker at gå til grænsen og lidt over.
Også virker hun som en type, der passer perfekt ind i Danmarks største knaldeprogram - hun gider nemlig ikke kærlighed.
Artiklen fortsætter under billedet...

Fyrene kommer uden tvivl til at kæmpe hårdt om at vinde Sofies gunst (Foto: Krestine Havemann/Discovery)
- Jeg forventer nogle rigtig vilde fester i hvert fald. Derudover forventer jeg bare en masse uforglemmelige oplevelser og sjove folk, fortæller Sofie til SE og HØR.
Vi har gennem tiden set en masse par blive dannet i "Ex on the Beach" - de holder bare ikke så længe.
Sofie regner bestemt ikke med, at hun finder sig en kæreste i villaen, som i år er på Gran Canaria.
- Det er ikke min plan at finde kærligheden. Lige nu er det ikke noget for mig, men hvis den står foran mig, kan man jo ikke skubbe den væk, slår hun fast.
"Ex on the Beach" sæson 6 har premiere søndag den 15. august og kan som altid ses på Discovery+.