Reality4. juli 2021

Chok: Elias dropper Jonas i "Prince Charming"

Midt i slipseceremonien bliver Jonas Løvik afbrudt af Elias, der vælger at forlade programmet, før han bliver smidt ud.

I ugens slipseceremoni skal Jonas Løvik skille sig af med endnu en bejler, der skal forlade "Prince Charming".

Idet "prinsen" er i gang med en lille tale for den fremkaldte Elias, fornemmer den dansk-marokkanske deltager dog, hvor det bærer henad, og derfor afbryder han, før Jonas Løvik når til afvisningen.

- Må jeg lige afbryde dig, Jonas, spørger Elias, da "prinsen" netop har nævnt, at de begge ved, at kemi spiller en rolle i jagten på kærligheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prince-charming-dk_60dd83ac905d3.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Elias overtager styringen, da Jonas Løvik ser ud til at være ved at droppe ham fra "Prince Charming". Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark

- Jonas. Vi er fem fyre, som har stor interesse for dig, begynder Elias, da han overtager situationen og bliver den, der slår op først.

- Jeg vil elske at drikke mig fuld på en bodega med dig. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville have det sjovt sammen, siger han blandt andet, før han smider bomben.

Se øjeblikket, hvor slipseceremonien tager en drejning, i videoen øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold