Brand i industribygning: - Luk døre, vinduer og ventilation
Opdateret klokken 14.06: Branden er under kontrol i sådan et omfang, at borgerne kan vende tilbage til boligerne, åbne vinduerne m.m., oplyser politiet. Politiet arbejder dog fortsat på stedet.
En brand er brudt ud i en industribygning på Stengårdsvej i Lunderød, Tølløse.
I den forbindelse er Midt- og Vestjyllands Politi til stede.
- Vi har endnu ikke fuldt overblik over brandens omfang og om røgen er giftig, men personer i nærheden bedes søge indendøre og lukke døre, vinduer og ventilation, skrev politiet på Twitter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Presse-fotos.dk)
Efterfølgende er det blevet bekræftet, at der var kemikalier i den brændende bygning, men at flammerne ikke har fået fat i kemikalierne.
Røgen er dog som udgangspunkt farligt, lyder meldingen, og derfor opfordres borgerne fortsat til at søge indenfor og lukke af for den udefrakommende luft.
Politiet opfordrer til på Twitter, at man giver plads til, at myndighederne kan arbejde på stedet.