Philip ude af "Paradise Hotel": - Jeg var ikke mig selv

Det er ikke længe, at Philip når at spille "Paradise"-spillet eller drikke drinks på det overdådige hotel i Mexico.
Krøltoppen Monique, 27, vælger nemlig Aykut ved tirsdagens parceremoni, - og sender derved Philip direkte hjem til Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: NENT Group/Janus Nielsen
Og det gør hun, selv om hun i bedste ”Paradise”-stil har givet Philip hånden på det stikmodsatte.
Alligevel kommer udsmidningen ikke umiddelbart bag på ham:
- Jeg har det egentlig fint nok med det. Jeg har ikke rigtig været til stede under hele opholdet, så jeg bebrejder faktisk ikke nogen for at smide mig ud, forklarer Philip til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under videoen …
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
At Philip måtte tjekke ud af hotellet som den allerførste denne sæson, er således ikke ligefrem en overraskelse:
- Jeg har bare ikke rigtig været mig selv derinde, forklarer Philip, der desuden afslører, at han ”havde noget med en pige i Danmark”, da han tjekkede ind på hotellet i Mexico.
- Jeg har været meget lukket og ikke rigtig snakket med folk så meget, som jeg egentlig godt kunne have tænkt mig, forklarer han.
Selv om Philip måtte vinke farvel til sine paradiso-venner efter ganske kort tid, er det altså ikke, fordi han ville gøre noget anderledes:
- Jeg gjorde mit bedste, lyder det.
Du kan se tirsdagens afsnit af "Paradise Hotel" på Viaplay.