Kendte13. april 2021

Bubber afslører: Opereret for kræft

Den populære vært har fået fjernet en ondartet knude
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bubber_13.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Bubber har været ramt af kræft.

Det afslører han i en Facebook-live med psykolog Marie Brixtofte, hvor han fortæller, at han blev opereret for kræft sidste sommer.

Hans læge kunne konstatere, at der var en ondartet knude i hans ene øre, og den skulle væk.

- Jeg har både haft en knude i læben og en knude i øret. Den i øret voksede, og jeg tænkte bare: "Hvad fanden er det for noget?". Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne spille sammen. Så jeg tænkte "åh nej", fortæller Bubber.

- Jeg fik den fjernet i læben for nogle år siden, og så tænkte jeg ikke videre over det. Så fik jeg her i sommer noget, der blev ved med at vokse. Det var hård og sort for enden, lyder det fra Bubber om knuden i øret, fortsætter ham.

Han var dog ikke meget for at gå til lægen på grund af coronavirus, og han slog det hen. Kæresten Signe Rossen fik ham dog presset til at gå til lægen.

- Jeg tænkte bare, "ej, jeg gider ikke gå til lægen". Det var midt i alt det her corona. Og så sagde Signe, at jeg skulle gå til lægen. Så gik jeg til lægen, og han sagde "vi tager kræftpakken". Så kigger jeg på ham og siger "kræftpakken?" "Jeg ved ikke, hvad det er," siger han, "men det skal sgu undersøges rigtigt", og så kom jeg på Bispebjerg og så kom jeg på Riget og alt de der steder. Der sagde de, den skulle væk med det samme, siger den 56-årige tv-vært.

Så tog de en biopsi på knuden, som Bubber blev ringet op omkring senere. Da lægen ringede og spurgte, om han sad ned tænkte Bubber, at det var alvorligt. Og ganske rigtigt, så var det en ondartet knude med celleforandringer.

Ifølge Bubber fik han en knude på størrelse med en enkrone opereret ud.

Bubber blev far til en søn i april sidste år, så det har været midt i baby-lykken, at han måtte under kniven.

Det har været en mundfuld for den folkekære tv-vært, som har det borgerlige navn Niels Christian Meyer, at blive far i så sen en alder.

Sønnen Alfred er hans fjerde barn, og han fik ham med kæresten Signe Rossing, som tidligere har arbejdet som barnepige for familien.

De første tre børn fik han med sin tidligere kone Christina Ibsen Meyer.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold