Krimi9. april 2021

Ny undersøgelse: Diarre-sygdom smitter også ved sex

Bakterien har for længst overhalet salmonella, og nu er der lagt endnu en brik, der skal være med til at forstå, hvorfor bakterien er så svær at stoppe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/campylobacter_01.jpg
 Foto: Statens Serum Institut

Navnet "Campylobacter" siger dig måske ikke det store, men det er faktisk den fødevarebakterie, der gør flest mennesker syge i Danmark.

Bakterien, der ofte er skyld i diarre og mave-tarm-infektion, kan smitte på mange måder, og nu har Statens Serum Institut opdaget en ny måde, hvorpå den spreder sig.

Den kan smitte via sex, og det ses især blandt mænd, der har sex med andre mænd, skriver SSI i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lrphotos068734.jpg
 Foto: MEGA

Kyllingen skal være gennemstegt, hvis man skal være sikker på, at den er Campylobacter-fri (Foto: MEGA)

- En af grundene til, at Campylobacter er så svær at bekæmpe er, at den tilsyneladende kan smitte på så mange forskellige måder, siger seniorforsker Steen Ethelberg fra SSI, der har været med til at lave undersøgelsen.

- Nu er der så blevet lagt endnu en brik i puslespillet af mulige kilder, fordi vi kan se, at smitten er væsentlig mere hyppig blandt mænd, der har sex med mænd, fortsætter seniorforskeren.

Vigtigt for hele befolkningen

Forskerne har undersøgt to grupper voksne mænd, hvor den ene gruppe tidligere har haft en sexsygdom og iøvrigt havder sex med andre mænd. Den anden gruppe var et tilfældigt udtræk af mænd fra cpr-registret.

Forekomsten af bakterien var 14 gange højere i den første gruppe end kontrolgruppen.

Hvad er Campylobacter?

+ 4500 danskere bliver syge med Campylobacter årligt, estimerer SSI.

+ Men ifølgte DTU kan tallet være 12 gangere højere, fordi mange ikke går til lægen.

+ Man får symptomer som mavepine, diarre, kvalme eller feber 2-10 dage efter smitte.

+ De fleste danskere bliver syge om sommeren i forbindelse med udlandsrejser, men også fordi flere kyllinger har bakterien om sommeren.

+ Det er en ret almindelig bakterie i tarmen hos mange dyr.

+ Bakterien spreder sig fra dyrenes tarm via gødning, afføring og under slagtning.

+ Kyllingekød er den største kendte smittekilde.

Kilde: Fødevarestyrelsen (link fjernet).

- Selvom undersøgelsen havde fokus på mænd, der har sex med mænd, er resultaterne også vigtige for resten af befolkningen, som dyrker former for sex, hvor der er risiko for kontakt med rester af afføring, siger Dr. Steen Ethelberg fra SSI.

Saft fra rå kylling

Det er dog ikke gennem seksuel kontakt, at de fleste bliver smittet. Det sker oftest gennem mad, som hvis man spiser kylling, der ikke er tilberedt tilstrækkeligt.

Det kan også ske, når kødsaft fra rå fjerkræ bliver blandet sammen med spiseklare madvare.

Danske undersøgelser viser også, at bakterien kan smitte gennem drikkevand, upastauriseret mælk og ved direkte smitte fra omgivelser udendørs, som hvis man bader, eller når børn leger i sand eller mudder.

Man kan også blive smittet med diarre-bakterien fra kældedyr.

Det kan lyde meget som salmonella, der også kan give maveproblemer, men faktisk overhalede Campylobacter salmonella for mere end 20 år siden som den bakterie, der er skyld i flest tilfælde af mave-tarm-infektion.

Forskningsreultaterne, der er de første til at dokumentere sammenhængen mellem Campylobacter-smitte og seksuel kontakt, er publiceret i tidsskriftet Emerging Infectious Disases.

Sponsoreret indhold