Krimi6. april 2021

Borgmester: Her må børnene nok vente til efter sommerferien

Borgmester kommer med nedslående melding til skolebørnene
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ishoej.jpg
 Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) kommer nu med en særdeles nedslående melding til kommunens skolebørn.

Med landets højeste smittetryk er han nemlig "alvorligt bange for", at de ikke kan komme i skole før efter sommerferien.

Det siger han til Politiken.

Lige nu er incidensen i Ishøj Kommune over 400, og skolerne er på statsligt påbud lukket ned ligesom i en håndfuld andre kommuner med høje smittetal.

»Jeg går ud fra, at beslutningen gælder fra på mandag. Det betyder, at skolerne ikke kan lukke op før efter sommerferien. Vi kan ikke nå at få det på plads inden da, vi har en incidens over 400, den skal ned på 200, som de vedtager. Der kan gå rigtig lang tid, før vi kommer derned«, siger Ole Bjørstorp til Politiken.

Overskrider kommunerne grænsen på 200, skal kommunalbestyrelsen lukke grundskoler, SFO’er og klubtilbud, alle ungdoms- og voksenuddannelser, lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter samt lokaler til idræts, fritids- og foreningsliv. Formålet er at bevare kontrollen med epidemien via hurtig indgriben, skriver Politiken.

Sponsoreret indhold