Ny vaccine-kø: Denne gruppe får sidst vaccinen

I den nye vaccinationskalender (link fjernet)står det klart, hvilke målgruppe der står til at få coronavaccinen som de allersidste.
I tidligere planer for, hvornår bestemte grupper kunne se frem til at bliver stukket, var den sidste gruppe - Gruppe 12 - en meget stor gruppe kaldet "Øvrige befolkning: 16-64 år" på 2.803.878 personer.
Men med den nye plan er grupperne 10, 11 og 12 slået sammen til en ny Gruppe 10, som så er delt op i flere mindre grupper efter alder.
NY Vaccinekø
- 1. Borgere i plejebolig mv. (43.138 personer)
- 2. Borgere under 65 år, som både modtager praktisk hjælp og personlig pleje (55.629 personer)
- 3. Borgere under 85 år (97.449 personer)
- 4. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren (417.175 personer)
- 5. Udvalgte patienter med særligt øget risiko (166.937 personer)
- 6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko (6000 personer)
- 7. Borgere 80-84 år (131.051 personer)
- 8. Borgere 75-79 år (235.203 personer)
- 9. Borgere 65-74 år (549.396 personer)
- 10 a/ Borgere 60-54 år (350.000 personer)
- 10 b/ Borgere 55-59 år (400.000 personer)
- 10 c/ Borgere 50-54 år (400.000 personer)
- 10. d 1/ Borgere 16-19 år & 45-49 år (670.000 personer)
- 10 d 2/ Borgere 20-24 år & 40-44 år (730.000 personer)
- 10 d 3/ Borgere 25-29 år & 35-39 år (730.000 personer)
- 10 d 4/ Borgere 30-34 år (370.000 personer)
Og når man ser på, hvem der står nederst på listen, så er det borgere i alderen 30-34 år.
Med de nye grupper bliver danskerne umiddelbart vaccineret efter alder fra april måned, men når alle 50+ har fået tilbuddet om første stik, så går det ikke længere slavisk efter alder fra de ældste til de yngstre.
Fra 10. maj er det nemlig både de 16-19-åriges OG de 45-49-åriges tur i køen. Altså bliver de alleryngstre rykket frem i køen, samtidigt med at der stadig vaccineres efter alder.
Derfor ender de 30-34-årige med at være de sidste, der står til at få tilbudt et stik med Pfizer, Moderna, AstraZeneca eller en af de ander vacciner.
De 30-34-årige får efter den nuværende plan tilbudt vaccinen fra 21. juni.
Sundhedsstyrelsen har valgt at justere vaccinationsplanen, sådan er den i meget højere grad prioriteres efter alder for at være klar til "storskalavaccination".
- Vi er nu så langt med udrulningen af vaccinerne, at langt de fleste af de allerældste og de mest sårbare borgere enten er færdigvaccineret eller godt på vej til at blive det. Samtidig vil vi meget snart se, at vaccinerne begynder at komme til landet i langt større mængder, end vi har set hidtil, lyder det fra overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg, i en pressemeddelelse.
- I den situation giver det god mening at justere målgrupperne, så vi kan få rullet de mange vacciner ud så hurtigt og så effektivt, som overhovedet muligt og sikre os, at de rigtige personer får dem først, fortsætter hun.
Med den nye plan, hvor AstraZeneca-vaccinen igen er regnet med, er forventningen, at alle danskere er blevet tilbudt coronavaccinen senest 25. juli.