Krimi24. februar 2021

Frisør: Jeg er forvirret efter pressemødet

Bornholmsk frisør er glad for, at hun kan genåbne, men onsdagens pressemøde har ikke gjort hende meget klogere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trine_engel.jpg
 Privatfoto

På Klippeøen er der éen, der ser frem til at gå i krig med folks lange lokker. Men frisør Trine Engel blev ikke meget klogere efter regeringens pressemøde om genåbning onsdag formiddag.

- Nu var der dét ikke skidegode pressemøde her klokken 11, jeg synes ikke det var særligt fyldestgørende, men jeg går ud fra, at vi her på de regionale nyheder i aften nok får noget mere specifikt at vide af evt. vores borgmester eller nogle eksperter herovre fra, siger hun til SE og HØR.

Hun er stadig i tvivl om, om hun skal kræve af sine kunder, at de bliver testet inden de kommer eller de skal se en negativ test. Der er i hvert fald én ting, hun ikke ønsker, selv om hun er glad for at kunne genåbne.

- Jeg synes det er så fedt med testning. Men det dér med at skulle gå at være coronapoliti kan jeg slet ikke forholde mig til, siger Trine Engel.

Hun føler, at hendes kunder er hendes familie. Og der er heldigvis booket godt op langt ud i fremtiden.

Og hun har ikke noget problem med at se i kundernes telefon, at de har en positiv test. Det tror hun også de fleste har.

Hendes salon har været lukket siden 21. december.

- Hvad har det betydet for økonomien?

- Jeg har en god mand, siger hun med et grin.

- Og så har jeg en opsparing, som jeg har taget af, fortsætter Trine Engel.

Men hun kan heller ikke trække mere på sin kassekredit. Og så skal der betales moms inden længe.

Hun åbner 1. marts, og det ser da også lyst ud for fremtiden. Hun har i hvert fald mange bookinger fra på mandag.

- Jeg har mellem 10-12 bookinger på en dag, vel. Til påske vel, april, lyder det fra den positive frisør på klippeøen.

Sponsoreret indhold