Reality18. februar 2021

Philip May og Simone Hvenegaard får eget tv-program

Det nybagte forældrepar får hovedrollerne i ny reality-serie på Discovery

For knap to måneder siden blev realityparret kendt fra blandt andet Paradise Hotel, Philip May og Simone Hvenegaard, forældre til deres lille dreng Vilmar - og nu er der endnu en stor nyhed fra den lille familie.

Parret får nemlig deres helt eget tv-program på Discovery, "Philip May & Simone".

Det skriver eb.dk.

https://imgix.seoghoer.dk/philip_may.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Foto: Mikael Rieck

I programmet får man et ærligt indblik i den lille familie, der er flyttet i hus i Slagelse og er ved at stable en familie på benene.

Programmet er det næste i rækken af serier på Discovery, hvor man følger danske kendispar.

Indtil nu har man blandt andet kunnet se "Remee & Mathilde", "Bendtner & Philine" og "The Olsons" rulle over skærmen.

Men ifølge Philip May bliver deres serie noget mere nede på jorden end forgængerne.

- Vi er jo slet ikke oppe i det eksklusive niveau, de befinder sig i. Vi er meget lige til og en helt normal familie uden glimmer og glamour. Altså, vi kører i en gul Kia Picanto og arbejder otte timer om dagen. Det er også sådan, vi ser vores fremtid, siger Philip May til eb.dk.

"Philip May & Simone" har premiere på discovery+ i dag klokken 10.

Sponsoreret indhold