Gik galt i nat: To kvinder gik gennem isen

To unge kvinder gik i nat gennem isen ved Admiral Kaj i København.
De blev begge reddet op og er i god behold, men helt slipper de ikke. De bliver nemlig sigtet for ulovlig færden på isen.
Det skriver Københavns Politi på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Samtidigt løfter politiet pegefingeren og minder om, at man ikke må gå ud på isen, medmindre der er skilte, der tillader færden på isen.
- Vi siger det lige igen: Begiv dig kun ud på isen de steder, hvor Københavns Kommune har opsat det blå skilt, som angiver, at færdsel på isen er tilladt. Isen i havnen og ved kysterne vil aldrig blive sikker is, skriver politiet.
Hovedstadens Beredskab kommer også med en "kraftig opfordring" tirsdag morgen om, at man holder sig væk fra isen.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Beredskabet er dagligt ude med eftersøgninger og redningsoperationer, og man bringer både sit eget og andres liv i fare, når man færdes på isen, hvor isen ikke er tyk nok.
Du kan se her, hvor du må færdes på isen i Københavns Kommune.