Krimi15. februar 2021

Ny vaccine-plan: Her kan du få vaccinen

Flere grupper ser ud til at få tilbudt vaccinen tidligere, end man regnede med ved en tidligere plan for vaccinerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega721190_003.jpg
 Foto: MPI122/Capital Pictures / MEGA

Mandag har Sundhedsstyrelsen offentliggjort en ny plan ove (link fjernet)r, hvornår hvilke gruppe kan få tilbudt vaccinen mod coronavirus.

De nye ændringer sker i dag, hvor styrelsen har meldt ud, at Danmark efter planen får 900.000 flere vacciner, end man forventede for blot en uge siden.

Med lovningen på knap en million flere vacciner kan alle danskere, der ønsker vaccinen, regne med, at de har fået den senest 27. juni.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/specificeret_vaccinationskalender_page-0001_0.jpg
 Foto: Sundhedsstyrelsen

Sådan ser den nyeste vaccinationskalender ud fra Sundhedsstyrelsen. (Foto: Sundhedsstyrelsen)

Med den nyeste opdatering af vaccinationskalenderen vil alle i målgruppe 3 være blevet tilbudt vaccinen i uge 8 - altså i næste uge.

Også målgrupperne 5, 6, 8 og 10 kan efter den nye plan forvente at få vaccinen tidligere, end det tidligere fremgiv af en tidligere version af kalenderen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Dog må det understreges, at den nyudmeldte dato er et udtryk for en prognose. Hvis dem, der leverer og producerer vaccinerne af den ene eller anden årsag bliver forsinket, så har det betydning for, hvornår alle danskere kan få tilbudt vaccineret.

Og der hersker også stadig en vis usikkerhed, når man ser nærmere på vaccinationskalenderen fra Sundhedsstyrelsen.

Hvem er målgrupperne?

Sundhedsstyrelsen har lagt en last prioriteringsrækkefølge for corona-vaccinerne fast. Der er 12 pladser i vaccinekøen. Den lyder sådan her:

  1. 1. Borgere i plejebolig mv.
  2. 2. Borgere over 65 år som får både praktisk hjælp og personlig pleje.
  3. 3. Borgere over 85 år.
  4. 4. Udvalgt frontpersonale i sundheds- ældre- og dele af socialsektoren.
  5. 5. Udvalgte patienter med særligt øget risiko, f.eks. kræftsyge, svært immunsupprimerede og personer med meget svær hjerte- lunge- eller leversygdom.
  6. 6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko.
  7. 7. Borgere 80-84 år.
  8. 8. Borgere 75-79 år.
  9. 9. Borgere 65-74 år.
  10. 10. Borgere under 65 år med tilstande som giver øget risiko.
  11. 11. Personale, som varetager samfundskritiske funktioner.
  12. 12. Øvrige befolkning over 16 år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (link fjernet).

Der er planlagt vaccinationer frem til slutningen af marts, og alle vaccinationer er stadig afhængige af, hvor mange vacciner, Danmark får fra vaccineproducenterne.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer i særlig risiko og personale i sundheds- og plejesektoren er blevet tilbudt vaccinen i slutningen af april.

Men sikkert er det, at man ved, det er ens tur i vaccinekøen, når der tikker en besked ind i e-boksen.

Over 200.000 personer har fået vaccinen mod coronavirus, og næsten 150.000 personer er færdigvaccinerede.

Sponsoreret indhold