
Eva Mendes set med ring: Har Ryan Gosling været på knæ?

Eva Mendes, 46, og Ryan Gosling, 40, har dannet par i næsten et årti, og noget tyder på, at de nu tager den skridtet videre.
Det notorisk private par blev onsdag set med deres to piger, Esmeralda på seks og Amada på fire, i Los Feliz, hvor den lille familie var ude på vandretur.
Og fotos viser, at Eva Mendes har en ring på sin venstre ringfinger, og det har naturligvis sat gang i rygterne om, at Gosling har været på knæ.
Artiklen fortsætter under billederne

Eva Mendes retter på mundbindet på en af sine døtre og afslører i samme ombæring en ring på fingeren. Foto: Gedu Sala/Backgrid/Ritzau Scanpix
Skuespil-parret mødte hinanden og fandt sammen i 2012, da de spillede over for hinanden i "The Place Beyond the Pines".
Parret, der er notorisk private, bliver meget sjældent fotograferet sammen.
Artiklen fortsætter under billedet

Det er sjældent, at hele familien Mendes Gosling fotograferes sammen. Foto: Gedu Sala/Backgrid/Ritzau Scanpix

