Det svenske kongepar får coronavaccinen

Kong Carl Gustav og dronning Silvia af Sverige har fredag fået deres første vaccine mod coronavirussen.
Det deler det svenske kongehus på Instagram.
- Den store vaccinering mod covid-19 er nu i gang rundt om i vort land. Det er min forhåbning, at alle, som har muligheden for at vaccinere sig de kommende måneder, vælger at gøre det, så vi sammen og så hurtigt som muligt kan komme igennem denne vanskelige tid, udtaler kongen i en officielt meddelelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Silvia, 77, og Carl Gustav, 74, har begge fået vaccinen mod coronavirus. (Arkivfoto: Martin Høien)
På Instagram har man delt et billede af Carl Gustav med oprullede ærmer i det øjeblik, han får vaccinen.
Risikogruppen
Det svenske kongehus' pressechef fortæller til svenske Expressen, at kongeparret blev vaccineret på Stenhammers Slot, og af de efter planen skal have det næste stik om nogle uger.
Kongeparret får vaccinen før de andre i kongefamilien, da de er i risikogruppen.
- Når det kommer til vaccinationer af de andre medlemmer af den kongelige familie, har vi ingen oplysninger om, hvornår de vil finde sted, udtaler pressechefen.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Dronning Margrethe blev vaccineret mod coronavirussen 1. januar.