Gustav: Troede, jeg skulle dø

At sove i et tyndt telt i junglen, og gå på toilettet mellem lianer og kæmpe kødædende myrer har været en af de største udfordringer i realityhomoen Gustavs ellers så ubekymrede liv.
For nyligt vendte 'For lækker til Love'-singlen hjem fra 30 dage i Costa Ricas barske jungle, hvor optagelserne til TV3's nye realityprogram 'Divaer i Junglen' fandt sted.
- Jeg er overrasket over stadig at være i live efter alt det der, fortæller en rystet Gustav til SE og HØR.
Læs også: Gustav sviner Amalie: Din fucking bitch
Udover at være allergisk overfor myg, som der var ubehageligt mange af i junglen, fik Gustav, og de andre deltagere, en sen aften også besøg af en jaguar.
- Vi lå i teltet og så en skygge udenfor, og alle begyndte at skrige og græde. Vagten kunne se fodspor og prøvede at få fat på sine kolleger, men ingen tog deres walkie-talkier, fortæller Gustav.
Læs også: Gustav: Vil banke latino-fyr
Latino-loveren indrømmer, at han slet ikke vidste, hvad han gik ind til, da han sagde ja til at deltage i programmet. For, med Gustavs egne ord, 'kan enhver idiot jo blive presset til at bo i junglen'.
Survivor-programmet 'Divaer i Junglen' har premiere på TV3 mandag den 27. februar klokken 21.