Kendte11. december 2020

Kardashian-familien skriver tv-kontrakt med streaminggigant

Kardashian-familien har skrevet kontrakt med streaminggiganten Hulu og vender dermed officielt tilbage til tv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kardashian-familien har netop leveret årets muligvis bedste realityjulegave.

Den populære tv-familie har nemlig meddelt, at de officielt vender tilbage til skærmen, efter de tidligere på året offentliggjorde, at det var forbi med realityserien "Keeping Up With the Kardashians".

Men slut er det bestemt ikke. Realityfamilien fortsætter nemlig tv-eventyret på en ny streamingtjeneste i form af Hulu.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/familien_kardashian.jpg
 (Foto: Hayu)

Kardashian-Jenner-familien vender efter en kort pause tilbage til tv. (Foto: E! Network)

Det skriver streamingtjenesten på deres officielle Twitter-profil.

I september meddelte Kardashian-klanen ellers, at det efter fjorten år og tyve sæsoner af "Keeping Up With the Kardashians" var på tide at trække stikket.

- Det er med tunge hjerter, at vi som familie har taget beslutningen om at sige farvel til ”Keeping up with the Kardashians”, lød det dengang fra Kim Kardashian.

Nu skal Kardashian-Jenner-flokken i stedet producere dramatisk fjernsyn på Hulu, som de har indgået en flereårig kontrakt med.

Ifølge Kris Jenner, der også har delt nyheden på sin Instagram-profil, kan fans se frem til ny Kardashian-underholdning i 2021.

Sponsoreret indhold